Gynækologisk fysioterapi

FYSIOTERAPI UNDER NAVLEN

UROLOGISK, GYNÆKOLGOISK OG OBSTETRISK FYSIOTERAPI

En Uro-Gyn-Obs fysioterapeut arbejder med kvinder, mænd og børn som har problemer i underlivet eller bækkenområdet.

Uro-Gyn-Obs fysioterapeuter er efteruddannede inden de nævnte specialer, og tilbyder bækkenbundstræning, behandling af smerter og andre funktionsproblemer i underlivet eller bækkenområdet.

Hos Sportsfys-Silkeborg…

… møder du vores specialuddannede Uro-Gyn-Obs fysioterapeut, Marte Sverdrup.
Hun kan hjælpe med urin- og afføringsinkontinens, nedsynkning af underlivet, genoptræning efter fødselsskader og smerter i underlivet.

Marte kan kontaktes daglig på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål til dine gener eller din behandling.

Fysioterapi og blære- eller afføringsproblemer

… hos kvinder

Kvinder henvender sig ofte med urininkontinens på grund af svage bækkenbundsmuskler. Her kan der være tale om en overaktiv blære eller symptomer fra nedsynkning af underlivsorganerne.

Her vil fysioterapeuten instruere i specifikke knibeøvelser vurderet ud fra undersøgelsen, og i hensigtsmæssige vandladningsvaner, samt eventuelt brug af hjælpemidler.

… hos mænd

Mænd oplever typisk først urininkontinens efter en prostataoperation, hvor noget af lukkemuskelen rundt blæren, og de omkringliggende nerver, desværre tit bliver berørt.

Derudover kan de have en overaktiv blære eller blæretømningsbesvær som er opstået efter operation eller kræftbehandling.

Nogen patienter kan have problemer med at holde på luft og/eller afføring, eller kan have problemer med forstoppelse eller smerter i endetarmsområdet.

Fysioterapeuten kan her vejlede i specifikke knibeteknikker og korrekte toiletvaner inklusiv siddestilling og presseteknik.

Fysioterapi ved underlivssmerter

Underlivssmerter hos kvinder og mænd kan opstå pga. muskelspændinger, led- og ledbåndssmerter.

Årsager til muskelspændinger kan fx skyldes:

  • arvæv efter infektioner eller operationer i underlivet
  • endometriose
  • irriteret tyktarm
  • vulvasmerter (smerter ved udvendige kønsorganer)
  • prostatis/bækkenrelaterede smerter hos mænd

Hos begge køn kan smerter medføre seksuelle problemer.

Smerterne behandles med udspændingsøvelser, afspænding, arvævsbehandling og evt. massage.

Fysioterapeuten vil om muligt undersøge bækkenbunden og anvende manuelle teknikker til at afspænde og udspænde musklerne. I samarbejde med patienten og ud fra undersøgelsesfundene, instrueres patienten i hjemmeøvelser.

w

Har du flere spørgsmål om Gynækologisk fysioterapi

Er du i tvivl om hvad Gynækologisk fysioterapi kan gøre for dig?

Fysioterapeutens undersøgelse af bækkenbunden

Alle patienter med bækkenbundsproblemer informeres om bækkenbundens anatomi og funktion inden undersøgelsen. Patienten skal give sit samtykke til undersøgelsen.

Patienter med bækkenbundsproblemer kan blive undersøgt udvendigt og indvendigt i skeden og/eller endetarmen.

Fysioterapeuten undersøger bækkenbunden for at kunne:

  • vurdere muskelstyrke, timing af knib, udholdenhed, koordination og eventuelle skader på muskulaturen
  • vurdere musklernes spændingsniveau
  • planlægge et træningsprogram, der passer til den enkelte patient
  • vurdere effekten af træningen

    positive review  Dygtige og professionelle Fysser 👍👍

    Lasse Ivanøe Avatar Lasse Ivanøe
    09/03/2019

Kontakt os

93 40 10 18

kontakt@sportsfys-silkeborg.dk

 

Åbningstider

Mandag - Fredag — 6:00 - 19:00
Lørdag og Søndag — efter aftale

Ørstedvej 1
8600 Silkeborg

Få en konsultation nu

Ring nu på
9340 1018

Ingen ventetid. Få en tid i dag.