Knæskader
I Danmark løber ca. 25 % af den voksne befolkning, og 800.000 danskere får årligt en løbeskade, som medfører, at de ikke kan fastholde den aktive livsstil. Knæsmerter er en af de hyppigste løbeskader, og det anslås, at omkring 15 % af de danske løbere har en eller anden form for knæskade i løbet af et år. 25 – 30% af alle kvinder og mænd får problemer med knæet på årsbasis. 80% af alle skolebørn har haft knæsmerter men blot 15% søger egen læge.
Smerter i, og omkring knæet, kan have mange årsager, og være svært selv at finde frem til. Hvad der ikke er svært, er at mærke hvor og hvornår det gør ondt. Her er du specialisten. Det kan være igangsætningssmerter når du vågner om morgenen, smerter ved trappegang, smerter ved løb, smerter ved træning, din yndlingssport, smerter i hvile, eller natlige smerter.
Uanset hvor og hvornår du mærker dine smerter, kan vi hjælpe dig. Du har måske prøvet med mange forskellige stræk, kulde, varme og foamrolling, men hvis ikke årsagen findes vil du kun opleve kortvarig lindring i smerterne. Knæet påvirkes af mange forskellige strukturer, og det er aldrig kun selve knæet der er problemet. Mønsteret i dine smerter fortæller os om hvilken problematik der kan være gældende for, at lige nøjagtig du, ikke responderer på de ting du har prøvet.
Knæet en biomekanisk enhed
Hvis vi kigger lidt mere strukturelt og mekanisk på knæet er et meget bevægeligt led. Dette har både sine fordele og ulemper. Det giver os utrolig stor bevægefrihed, men modsat er det også et led der meget let kommer til at kompensere for bl.a. nedsat styrke eller mobilitet i hofte og ankel. De fleste har sikker været i gang med adskillige øvelser for knæ og hofte, mens der sjældent bliver taget hånd om det der foregår under knæet. Mobilitet, styrke og stabilitet i ankel og fod har nemlig stor betydning for knæet.
Foden er det første led der skal absorbere stød når vi går, løber og hopper. På forsiden af vores skinneben sidder tibialis anterior musklen. Den har til funktion at løfte tæerne op når vi går, så de ikke går imod jorden.
Hvis denne muskel ikke har tilstrækkelig styrke, kan den ikke sænke foden kontrolleret når vi går og løber.
Dette vil resultere i en hårdere landing, hvilket stresser knæet. Det stød tibialis anterior musklen ikke absorberer, må knæet kompensere for. Det samme gør sig gældende for lægmusklen. Den er ligeledes meget afgørende for at absorbere stød, for at skåne knæet.
Desværre trænes denne ofte kun på strakt knæ, hvilket ikke udelukkende er den kontekst den skal bremse kroopen efter et hop. Her vil de fleste lande og lade sig bøje ned i knæene, frem for at lande på strakte knæ. Derfor bør lægmusklen trænes anderles for at imødekomme de situationer den skal arbejde i.
Meniskskader i Danmark
På årsbasis rammes ca. 15 % af den Danske befolkning af knæskader, som udgør omkring 850.000 danskere. Af disse knæskader udgør skader og problemer med menisk en stor del af dette tal.
På årsbasis opereres 350 meniskskader per 100.000 indbyggere i Danmark, altså ca. 20.000 meniskoperationer. Der behandles ligeledes endnu større gruppe konservativt, altså med træning eller anden form for behandling.
Studier har vist at konservativ behandling af meniskskader og smerter er mindst ligeså effektiv som meniskoperationer (også kendt som meniskkirurgi).
Meniskernes funktion
I knæet er der at finde 2 menisker, den inderste og den yderste. Meniskerne er placeret mellem lårbensknoglen og underbensknoglen. De deler knæet op i 4 funktionelle led. Meniskerne holdes fast på underbensknoglen af forskellige ledbånd. Blot en lille del af menisken ernæres via blodkar, men størstedelen ernæres af væsken der er i selve knæleddet. Dette medfører at problemer med menisken tager lang tid om at hele.
Meniskernes funktion er at sørge for at lårbensknoglen og underbensknoglen kan bevæge sig sikkert i forhold til hinanden. De skal ligeledes bidrage til stabiliteten i knæet. På bagsiden af den inderste menisk hæfter én af baglårsmusklerne og på bagsiden af den yderste menisk hæfter en muskel der er placeret på bagsiden af knæet.
Dette betyder at dysfunktion af de muskler, eller andre faktorer der har betydning for de to muskler kan medføre øget stress af meniskerne.
Hvad er springerknæ
Springerknæ eller jumpers knee betegner en inflammationstilstand i springersenen (senen fra knæskallen til underbensknoglen). Dette er forårsaget af mikroskopiske småbristninger på knæskalssenefæstet på den nedre kant af knæskallen.
Denne type skade rammer ofte motionister og sportsudøvere, der belaster deres knæ med gentagne spring/hop, men også faggrupper og personer, der ofte arbejder siddende på knæene.
Symptomer på springerknæ
- Smerter under eller omkring knæskallen ved aktivitet med bøjet knæ
- Smerterne øges ved træning og varer ved
- Ømhed og hævelse lokalt på senen og knæskallen.
- Spændt lårmuskulatur.
Årsager til springerknæ
Skaden udløses overvejende af gentagne, ensartede belastninger ved eksempelvis hop, løb og spark. Følgende faktorer har dog stor betydning for, hvor hurtigt skaden udvikles.
- Fejlstilling i bækken og hofte
- Fejlstilling i hofte, hvilket begrænser rotationen af lårbenet
- Fejlstilling af ankel og fod, hvilket begrænser rotationen af underbenet
- Metaboliske (stofskiftet) problemstillinger i kroppen, hvor problemer med blodsystemet (hjerte, lunger, nyrer m.m.) og fordøjelsessystemet (lever, mave, tarme m.m.) har stor indflydelse i form af restitution og heling af skader, men også udvikling af inflammationstilstande i kroppen
Hvad er Osgood Schlatter knæ?
Osgood Schlatter sygdom, også kendt som ”Schlatter knæ”, er betegnelsen for en overbelastning af knoglepunktet på underbenet, hvor forlårets store extensor-muskelgruppe hæfter. Tilstanden kendes også som en traktions apophysitis, hvilket vil sige, at der opstår en betændelsestilstand ved senehæftet på knoglen, fordi trækkræfterne fra muskelgruppen overstiger tilhæftningens kapacitet.
Hvilke symptomer opleves ved Osgood Schlatter?
Symptomerne på Osgood Schlatter er ømhed og smerte lokalt ved senehæftet på Tuberositas tibia. Afhængig af graden af overbelastning, kan man også opleve rødme, varme og hævelse.
Som nævnt er disse symptomer tegn på, at der foregår en inflammationsproces – altså at kroppen har igangsat en reparation af skaden.
Smerterne udløses af fysisk aktivitet og vil typisk være værst under og lige efter den fysiske belastning.
Smerterne vil typisk lindres, når knæet aflastes og holdes i ro. Hvis problematikken har stået på i en længere periode, kan man opleve smerter, blot når knæet bøjes – eksempelvis i knælende stilling, når man binder sko, eller hvis man sidder på bagsædet i bilen, hvor benpladsen ikke er så stor.
Smerterne kan også udløses, hvis man støder knæet, og direkte tryk på senehæftet gør ondt og føles ubehageligt.
Vi har længe fået fortalt at knæene ikke må gå ud over tæerne, men her ser det ud til at sunde knæ, kræver god ankelmobilitet. SÅ god ankelmobilitet at knæene kan gå ud over tæerne. Ved dårlig ankelmobilitet ses ofte at svangen synker sammen for at tillade mere ankelbevægelse. Desværre betyder dette at det bliver sværere at styre knæet. Når svangsenen synker sammen, sker der en indadrotation af underbenet og lårbenet hvilket giver kalveknæ. Træning af foden og svangsenen har altså stor betydning for opretholdelse af knæets stabilitet.
Ring op og finder den bedste genoptræning for dig
Vi sørger for den rette genoptræning fra starten.
Kontakt os
93 40 10 18
kontakt@sportsfys-silkeborg.dk
Åbningstider
Mandag - Fredag — 6:00 - 19:00
Lørdag og Søndag — efter aftale
Poul Larsens Vej 22
8600 Silkeborg