Knæskader

I Danmark løber ca. 25 % af den voksne befolkning, og 800.000 danskere får årligt en løbeskade, som medfører, at de ikke kan fastholde den aktive livsstil. Knæsmerter er en af de hyppigste løbeskader, og det anslås, at omkring 15 % af de danske løbere har en eller anden form for knæskade i løbet af et år. 25 – 30% af alle kvinder og mænd får problemer med knæet på årsbasis. 80% af alle skolebørn har haft knæsmerter men blot 15% søger egen læge.

Smerter i, og omkring knæet, kan have mange årsager, og være svært selv at finde frem til. Hvad der ikke er svært, er at mærke hvor og hvornår det gør ondt. Her er du specialisten. Det kan være igangsætningssmerter når du vågner om morgenen, smerter ved trappegang, smerter ved løb, smerter ved træning, din yndlingssport, smerter i hvile, eller natlige smerter.

Uanset hvor og hvornår du mærker dine smerter, kan vi hjælpe dig. Du har måske prøvet med mange forskellige stræk, kulde, varme og foamrolling, men hvis ikke årsagen findes vil du kun opleve kortvarig lindring i smerterne. Knæet påvirkes af mange forskellige strukturer, og det er aldrig kun selve knæet der er problemet. Mønsteret i dine smerter fortæller os om hvilken problematik der kan være gældende for, at lige nøjagtig du, ikke responderer på de ting du har prøvet.

Knæet en biomekanisk enhed

Hvis vi kigger lidt mere strukturelt og mekanisk på knæet er et meget bevægeligt led. Dette har både sine fordele og ulemper. Det giver os utrolig stor bevægefrihed, men modsat er det også et led der meget let kommer til at kompensere for bl.a. nedsat styrke eller mobilitet i hofte og ankel. De fleste har sikker været i gang med adskillige øvelser for knæ og hofte, mens der sjældent bliver taget hånd om det der foregår under knæet. Mobilitet, styrke og stabilitet i ankel og fod har nemlig stor betydning for knæet.

Foden er det første led der skal absorbere stød når vi går, løber og hopper. På forsiden af vores skinneben sidder tibialis anterior musklen. Den har til funktion at løfte tæerne op når vi går, så de ikke går imod jorden. Hvis denne muskel ikke har tilstrækkelig styrke, kan den ikke sænke foden kontrolleret når vi går og løber. Dette vil resultere i en hårdere landing, hvilket stresser knæet. Det stød tibialis anterior musklen ikke absorberer, må knæet kompensere for. Det samme gør sig gældende for lægmusklen. Den er ligeledes meget afgørende for at absorbere stød, for at skåne knæet. Desværre trænes denne ofte kun på strakt knæ, hvilket ikke udelukkende er den kontekst den skal bremse kroopen efter et hop. Her vil de fleste lande og lade sig bøje ned i knæene, frem for at lande på strakte knæ. Derfor bør lægmusklen trænes anderles for at imødekomme de situationer den skal arbejde i. 

Vi har længe fået fortalt at knæene ikke må gå ud over tæerne, men her ser det ud til at sunde knæ, kræver god ankelmobilitet. SÅ god ankelmobilitet at knæene kan gå ud over tæerne. Ved dårlig ankelmobilitet ses ofte at svangen synker sammen for at tillade mere ankelbevægelse. Desværre betyder dette at det bliver sværere at styre knæet. Når svangsenen synker sammen, sker der en indadrotation af underbenet og lårbenet hvilket giver kalveknæ. Træning af foden og svangsenen har altså stor betydning for opretholdelse af knæets stabilitet.

w

Ring op og finder den bedste genoptræning for dig

Vi sørger for den rette genoptræning fra starten.

    positive review  Var en uge hos Andreas i forbindelse med en sportsskade og vil gerne sige tak for fantastisk behandling 🙂 Grundig og meget kompetent!

    Kristian D. Riis Avatar Kristian D. Riis
    09/02/2019

Kontakt os

93 40 10 18
kontakt@sportsfys-silkeborg.dk

 

Åbningstider

Mandag - Fredag — 6:00 - 19:00
Lørdag og Søndag — efter aftale

Ørstedvej 1
8600 Silkeborg

Få en konsultation nu

Ring nu på
9340 1018

Ingen ventetid. Få en tid i dag.