Sportsskader

Sportsskader, idrætsskader, løbeskader, overbelastningskader. Der findes et væld af forskellige former for sportsskader.

Over 50 pct. af alle danskere får en sportsskade. Det være sig ved løb, hold- eller solosport, og hvad enten man er professionel eller hyggemotionist. Vi har aldrig før haft så mange skader, og tallene er stadig stigende. Idrætsskader kan inddeles i tre typer: akutte sportsskaderoverbelastnings sportsskader og kroniske sportsskader.

Akutte sportsskader

Akutte sportsskader opstår ofte pga. udefrakommende påvirkning, eksempelvis en takling i håndbold eller et styrt på cykel. Den akutte skadebehandling er altid efter RICE-princippetRest (hvile), Ice (nedkøling af området), Compression, hvor man lægger tryk på det beskadigede område, så blødningen mindskes og Elevation, hvor den skadede legemsdel løftes over hjerteniveau, hvilket vil nedsætte blodtrykket i det beskadigede område og lette hævelsen. Derefter er det vigtigt at få undersøgt området for at sikre en fuldkommen heling af idrætsskaden.

Overbelastnings sportsskader

Overbelastningsskader opstår altid pga. nedsat bevægelighed ét eller flere steder i kroppen. Manglen på bevægelighed vil medføre, at det skadede væv er på overstræk, ikke modtager nok næringsstoffer eller er overbelastet, da andre steder i kroppen, hvis funktion er at aflaste det skadede væv, ikke bevæger sig, som det skal.

Kroniske sportsskader

Du kan betragte din skade som kronisk, hvis den har varet i flere måneder uden bedring, eller hvis samme skade altid opstår med det samme, du begynder at løbe igen. Dette er et indikation på, at din krop slet ikke er i stand til at hele området på baggrund af større dysfunktioner i ét eller flere af de systemer, der sørger for heling af din krop.

w

Ring op og finder den bedste genoptræning for dig

Vi sørger for den rette genoptræning fra starten.

Kontakt os

93 40 10 18
kontakt@sportsfys-silkeborg.dk

 

Åbningstider

Mandag - Fredag — 6:00 - 19:00
Lørdag og Søndag — efter aftale

Poul Larsens Vej 22
8600 Silkeborg